Højmark Skole 2017 (Ringkøbing-Skjern)

Højmark Skole 2017 (Ringkøbing-Skjern)

Højmark Skole får spirer til at gro – vi styrker elevernes trivsel, læring og bevidsthed ved at bruge tanken om selvforsyning i skoledagen.

Vi har et væksthus, et hønsehus og en frugthave, som vi aktivt bruger i undervisningen. Dels som klasselokale, dels som samlingspunkt på tværs af årgange – men lige så meget for at skabe en relation mellem faglighed, vækst og sundhed. Vi underviser børnene i ”jord til bord”-filosofi, hvor vi viser eleverne, hvor maden kommer fra, og bruger dette i en faglig kontekst.

Opgaver giver ejerfornemmelse

Hver klasse har en eller flere opgaver i forbindelse med væksthuset, dermed gives ejerfornemmelse og lyst til at passe på planter og dyr. Væksthuset blev bygget i samskabelse mellem skolen, forældre og lokale firmaer, som leverede materialer til projektet. På denne måde vil man forholdsvis kunne lave en skalerbar model, som kunne passe til forskellige skolers størrelse og ønsker. 

Eleverne har været involveret fra starten, i byggefasen har de større elever kunnet bruge projektet som grundlag for matematik, fx bygning af hønsehus, mens de mindre elever har haft fokus på planter, vand, næring og ”hvad er sundt for kroppen”

Samler elever på tværs af årgange

Det har vist sig, at væksthaven, dyrehold og frugthaven samler elever på tværs af årgange, og derved øger trivsel og måden i at kommunikere med hinanden. De hjælper hinanden og rent fagligt giver det dem mulighed for at snakke om ”hvor tingene kommer fra” og hvordan de kommer”.  Det at man lige uden for klassevinduet følger væksten i eget højbed, og man i frikvartererne går over og kigger til hønsene, giver stor respekt for tingene.

Vi hører forældre snakke om en autentisk og sund livsstil, hvor kvalitet er i fokus. Vi bruger f. eks. en N/T time på at slagte høns. Vi laver en anderledes skoledag, hvor vi høster bær og frugter som bruges i tilberedning af et måltid. Elever får faglig og fysisk udfoldelse i timerne.

 

Skolens hjemmeside; http://hoejmarkskole.skoleporten.dk/sp 

Senest opdateret den

27. februar 2018

af

pe

Læs også

elever på skole
20.04.17
Christiansfeld Skole 2017 (Kolding)
Kulturhistorisk ”skattejagt” via Mapop! Christiansfeld Skole samarbejder med Christiansfeld Centeret, Lokalhistorisk Arkiv og Brødremenigheden i...
elever
27.09.18
Holbergskolen 2018 (København)
Forældrealliancen Holbergskolen: Fokus på, hvordan man løfter folkeskolen gennem øget forældresamarbejde. Det gælder fx i forhold til sprog, læring,...