Boesagerskolen 2019 (Egedal)

Boesagerskolen 2019 (Egedal)

Torsdag er lig med fagdag på Boesagerskolen. Alle fag er velkomne og kun fantasien sætter grænser for undervisningens indhold og organisering. Skolen er blevet mere åben og kreativiteten blomstrer. Årgangsteams og lærere beslutter selv hvilke fag, der skal indgå, og det skaber engagement.

Det er torsdag morgen. Klokken er lige rundet 8.15, og eleverne i 9.v fra Boesagerskolen er på vej mod Måløv Station. I den daglige undervisning skal de til at arbejde med bioteknologi, og i dag sparker de forløbet i gang med en tur til Københavns Universitet på Frederiksberg. Her skal de gennem oplæg, praktiske øvelser og etiske overvejelser se, om de kan løse fødevarekrisen i den tredje verden.

Et andet sted på skolen skal eleverne til at undersøge deres cykler. Der er lagt op til en afvekslende dag, hvor skemaet siger matematik i 7 lektioner. I løbet af dagen skal der bl.a. måles, vejes, tages tid og i det hele taget indsamles data, som så skal bearbejdes gennem matematikken.

En anderledes måde at tænke skoledag på
I år prøver de noget nyt på Boesagerskolen. I løbende rul af syv uger, kan lærerne veksle en af sine ugentlige lektioner mod en hel dag med faget. Torsdagens skema er derfor ryddet for den normale fordeling af fag, og i stedet for har nu et fag ad gangen mulighed for at bruge hele dagen på fordybelse og faglig progression.

Det var skolens daglige pædagogiske leder, Anne-Margit Lassen, der inden sommerferien pitchede ideen for skolens lærere. Hendes vigtigste argument for at afprøve den nye strukturering af skoleugen var, at det ville give underviserne mulighed for i endnu højere grad at kunne opfylde skolereformens intention om en afvekslende og inspirerende skoledag, hvor skolen kan åbne sig op imod det omgivende samfund.

Når Anne-Margit i dag bliver spurgt om, hvad hun kan se af fordele ved skolens puljedage, svarer hun: “Puljedagene stiller store krav til lærernes forberedelse, men de giver os også betydeligt større muligheder for at planlægge og gennemføre en projektorienteret undervisning, der stiller skarpt på både differentiering og variation.”

Skolens lærere kan også se mange kvaliteter i den nye organisering af torsdagene. Christian er matematiklærer, og han er vild med konceptet. Det kommer han med tre grunde til: “Først og fremmest giver en hel dag med eleverne tid til at introducere, gennemføre og evaluere et projekt uden afbrydelser. Jeg er også ret vild med, at jeg har tiden til at pleje relationen med den enkelte elev. Til hverdag kan den godt ryge lidt i baggrunden i forhold til det faglige. Jeg synes også, at jeg i højere grad får lavet variation og koblet alle de gode elementer fra den daglige undervisning, som måske har været vant til at stå lidt alene. Her tænker jeg f.eks. bevægelse og afveksling i opgaveløsning. Jeg håber, at puljedagene er kommet for at blive og på sigt vil vi stå med en bred vifte af gode undervisningsforløb, vi ved virker.”

Ikke i mål endnu
Pujledagene på Boesager er unge endnu, og der er stadig ting på skolen, som man skal finde løsninger på. Hvordan får man f.eks. tænkt tværfagligheden ind, når eleverne ser det samme fag på skemaet for hele dagen? Det kommer fremadrettet til at kræve en højere grad af planlægning, både på det overordnede plan, men også nede i de enkelte teams, hvor man kan lade sig inspirere af en kollegas idé og føre den over i et andet fag.

Forberedelsen med at lave en varieret og differentieret undervisning, der holder eleverne interesserede, kræver tid og omtanke. Det er vigtigt, at alle får tænkt tankerne og får gjort projektet tilgængeligt på en læringsplatform som Meebook eller i Google Classroom. For skulle det ske, at en kollega bliver syg, er det vigtigt, at det gode forløb ikke falder, fordi den gode idé kun ligger hos den enkelte, men i stedet er synlig for den, der står klar til at overtage.

En puljedag er ved at være slut
Klokken nærmer sig 15, og 9. klassen er tilbage på skolen og skal så småt til at afslutte dagen. Eleverne har set, hvordan naturfagsundervisningen kan anvendes i praksis og har også prøvet at arbejde problemløsende, som en forsker. Måske er døren åbnet for, at det en dag bliver en af dem, der står og underviser i et felt, de brænder for.

Eleverne, der skulle arbejde med matematik ift. deres cykler, er også så småt ved at være færdige for i dag. Sidste gruppe har lige afsluttet med at fremlægge dens data på en dag, der har vekslet mellem praktiske øvelser og beregning.

I morgen er der “normal” skoledag, men om en uge venter et nyt fag og et nyt projekt. Forhåbentlig endnu engang med alt det gode, der gør en undervisning sjov, spændende og inddragende.

Senest opdateret den

3. oktober 2019

af

pe

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.