Udfordringen ved at definere skole-hjem-samarbejdet
Udviklingsforløbet (der har kørt i 6 mdr.) udsprang af en gensidig oplevelse af skole-hjem-samarbejdet som uklart, svært at navigere i og til tider ritualiseret og uden mening. Forældre, lærere og skoleledelse så alle et behov for at etablere en ny og mere klar struktur i samarbejdet, med meningsfulde rammer for alle parter. Det indebærer bl.a. en forventningsafstemning, der tydeliggør relationen og ansvarsfordelingen, og samtidig definerer samarbejdet og dets formål.

Et konstruktivt samarbejde på tværs
For at finde en fælles vej til et mere velfungerende skole-hjem-samarbejde, blev der sammensat et netværk, som bl.a. bestod af forældre, lærere, pædagoger, medlemmer af skolebestyrelsen, men også af kommunikationsfolk, retorikere og foreningsfolk. Bredden i netværket har givet nye perspektiver på en gammelkendt udfordring og det ”nye blik” i  kombination med en innovativ arbejdsform, har betydet at netværket kom ind til kernen af problemet og fandt nye løsninger.

Ifølge netværket så er det afgørende for et godt skole-hjem-samarbejde, at samarbejdet hviler på en struktur, der understøtter oplevelsen af skolen, som noget vi alle er en del af - forældre, elever og lærere/pædagoger. I praksis betyder det, at skole-hjem-samarbejdet skal struktureres med fokus på, at det bliver nemt at navigere i og opleves som meningsfuldt for forældrene.  

På den baggrund har netværket lavet et katalog, der danner ramme om en ny struktur for skole-hjem-samarbejdet.  Kataloget består i to dele; det vi kalder ”fundamentet” og dernæst en række ideer til, hvordan samarbejdet kan bygges op på baggrund af det nye fundament (læs mere om fundamentet og idéerne nedenfor).

Nogle ideer er blevet afprøvet í praksis, andre er på vej til det. Både forældre og skolefolk peger på, at effekten af de afprøvede idéer er et mere meningsfuldt samarbejde, der er nemmere at navigere i for både skole og hjem.

”Fundamentet” skal understøtte:

•  ”At skole-hjem-samarbejdet ikke bliver ritualiseret i en grad, så vi glemmer hvorfor vi gør det”.
•  Forventningsafstemning mellem skole og forældre.
•  Forældres evne til at navigere i samarbejdet ved hjælp klare aftaler om hvilke kommunikationskanaler, der anvendes hvornår, og til hvad.
• Ensartethed i kommunikationen, med fokus på at undgå at behandle forældre som ”indfødte” og i stedet kommunikere på en måde, der er forklarende, inviterende og involverende.

Udover fundamentet har netværket designet en række konkrete ideer, der viser hvordan et skole-hjem-samarbejde kan se ud, når det er bygget på det nye fundament. Det gælder fx idéen om en ny form for forældremøde eller skole-hjem-samtale.

Eksempel på en idé – ny form på forældremøde
Netværkets katalog indeholder to nye modeller for forældremødet. Begge har fokus på at skabe et møde som alle forældre har lyst til at deltage i. Det betyder i begge tilfælde, at forældremødet er veltilrettelagt, herunder at mødets formål er klart og giver mening for alle parter og at fokus er på dialog, involvering og fællesskab.

I 3G på Herstedøsterskole har man testet en af de nye modeller for forældremødet. Resultatet var et møde, hvor klasselæreren stod for en kort velkomst og fortalte om elevernes trivsel, hvorefter forældrene stod for en dagsorden med fokus på dialog om lektiehjælp i hjemmet og sociale arrangementer i klassen.

Vicky, mor til en pige i 3.g, fortæller:

Der var meget mere debat, end der plejer at være. Forældre, som normalt ikke siger noget, var pludselig også med, og på mødet lavede vi en plan for, hvordan vi kan styrke det sociale fællesskab i klassen.”

Formen på forældremødet betød at 20 ud af 24 elever var repræsenteret, hvor tallet tidligere lå på omkring 15.

Den generelle oplevelse blandt forældrene var at mødet var mere relevant og meningsfuldt end tidligere, at deltagelsen var større, og  at mødet i højere grad end tidligere var med til at skabe og styrke relationer ml. forældre internt og ml. skole og hjem. Med et bedre samarbejde omkring børnene, er der skabt et grundlag for elevernes trivsel og sammenhold i klassen.

Eksempel på en idé - ny form på skole-hjem-samtale
Skole-hjem-samtaler foregår to gange årligt på Herstedøster Skole. Med den nye form på skole-hjem-samtalerne er der lagt vægt på at skabe en samtale, der giver mening og skaber værdi i både hjem og skole. Den nye form indebærer, at forældrene inden første samtale, bliver grundigt informeret om samtalens form og formål. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen, men skal ikke være en gentagelse. Rammen omkring første samtale ser sådan ud:

• Det pædagogiske personale byder velkommen og rammesætter mødet.
• Pædagogisk personale fortæller kort om barnets trivsel, læring, styrker og udfordringer, med udgangspunkt i den udsendte elevplan.
• Det pædagogiske personale byder op til dialog med forældre og evt. barn, om hvordan fortællingen om barnet stemmer overens med hjemmets oplevelse. Det pædagogiske personale spørger ind til forældrenes oplevelse af samarbejdet med skolen og fortæller om egen oplevelse af samarbejdet. Når der er behov for justeringer, aftales det, hvad der skal justeres og hvordan/hvornår man følger op på justeringen
• Det pædagogiske personale runder samtalen af.

Anden runde samtale har en anden form, og forældrene informeres derfor igen grundigt om form og formål. Anden samtale foregår således:

• Det pædagogiske personale overvejer, om der er forældre, de har brug for at se, og beder dernæst disse om at ”booke” en af de udbudte tider til skole-hjem-samtale.
• Øvrige opfordres til at booke en samtale, hvis de synes, der er behov. Hvis forældre booker en tid uopfordret, skal de samtidig fortælle det pædagogiske personale, hvad det er, de gerne vil bruge samtalen på at tale om.

Formålet med det nye koncept har været at gå imod tendensen til at skole-hjem-samtalen bliver et ritual, hvor deltagerne bliver i tvivl om hvorfor samtalen afholdes, hvad deres rolle er og hvad de skal bruge samtalen til.  Men den nye form på skole-hjem samtalen forventes skole-hjem-samtalen at skabe værdi for alle deltagerne, styrke samarbejdet og elevens trivsel i sidste ende.

De nye former for skole-hjem-samtaler er i gang med at blive testet i enkelte klasser, på den baggrund tilpasses konceptet og udbredes i hele skolen.

Implementerbart på andre skoler
Skole- hjem-samarbejdet og de frustrationer det ofte indebærer er langt fra unikt for Herstedøster Skole – tværtimod viser netværkets arbejde, at skole-hjem-samarbejdet udfordrer på tværs af folkeskoler i hele landet. Og frustrationerne synes at have en fælles rod: mangel på mulighed for at navigere hensigtsmæssigt i samarbejdet og mangel på mening i samarbejdet.

Fundamentet for et godt skole-hjem samarbejde og de konkrete ideer til hvordan det kan gøres bedre kan derfor med fordel bruges af andre skoler.

Skole-hjem-samarbejdet en kilde til udfordring og frustration?
Overalt i landet er skole-hjem-samarbejdet en kilde til udfordring og frustration. Både i skolen og blandt forældrene. Det er der ikke noget nyt i – sådan har det været længe. Der er heller ikke noget nyt i, at både skole og hjem ser skole-hjem-samarbejdet som afgørende for elevernes trivsel og læring. Men hvordan hænger det sammen, at vi har en velkendt problematik, et kæmpe incitamentet for forandring og alligevel ikke for alvor formår at ændre på situationen?

Et netværk – der favner bredt
På Herstedøster skole har vi dannet et netværk – der favner langt bredere end ”the usual supects”. Vi har dyrket modsætningerne, forstyrrelserne og ”de fremmede” øjne, der kunne åbne op for nye løsninger på en gammelkendt udfordring; skole-hjem-samarbejdet. Vi satte en antropolog i spidsen for netværket, og via en innovativ tilgang gjorde vi det muligt for både skole og forældre at blotte sig og kravle ud af de kasser, vi har tendens til at proppe hinanden ned i.

Netværket fandt ud af, at et styrket samarbejde ikke er et quick- fix. Der er ingen nemme løsninger, tværtimod kræver det, at vi går grundigt til værks og sammen bygger et stærkt fundament, som vi kan fundere de gode løsninger på. Det betyder i praksis, at vi har arbejdet med at definere skole-hjem-samarbejdet, strukturere det, professionalisere det, kommunikere det - og først og sidst; give det mening. Alt sammen i samarbejde med forældrene.

Derudover har netværket bidraget med konkrete bud på, hvordan et skole-hjem-samarbejde, der er bygget på dette fundament kan styrkes i konkrete samarbejdssituationer såsom forældremøder og skole-hjem-samtaler.Netværkets arbejde er implementerbare på andre skoler, men det er vigtigt, at det tilpasses i en dialog mellem skole og forældre på hver enkelt skole – ikke mindst fordi processen i sig selv er med til at skabe fokus på samarbejdet.

For mere viden om netværkets arbejdet, dets øvrige idéer m.m. kontakt netværksleder; Anne Mette Holme Bertelsen på aey@albertslund.dk.

SE VIDEO:
http://albertslund.podhandle.dk/51_styrketskolehjemsamarbejdepherstedste...

Skolens hjemmeside; http://herstedosterskole.skoleporten.dk/sp